Sider

torsdag den 5. juni 2014

Baked Carrot Cake Oatmeal


Jeg har længe haft lyst til at lave denne opskrift, og nøj hvor smager det bare virkelig godt! Jeg kan beskrive det som gulerodskage møder baked oatmeal på en sund måde. Opskriften er inspireret af Green Kitchen Stories'. Jeg har før lavet baked oatmeal med bær, kokos og nøddeknas (du kan finde opskriften her) - den smager også rigtig lækkert.

Det var nemt at lave. Bagt havregrød lyder måske ikke så lækkert, men det kan jeg love, at det er! De revne gulerødder giver fugtighed og en mild smag, men det bedste er næsten rosinerne, krydderierne og nøddeknas på toppen, som giver et gulerodskage-twist. 

Lidt som at spise kage til morgenmad - bare på en sund måde (: 




Baked Carrot Cake Oatmeal
          til 2 personer

2,3 dl havregryn (jeg brugte grovvalsede)
1/2 tsk bagepulver
1 tsk revet ingefær
et drys revet muskat
1/2 tsk kanel
1/4 tsk kardemomme
et drys salt
1 medium gulerod, fint revet (cirka 110 g)
2 spsk rosiner

1 æg
2,5 dl mælk
1 spsk honning
1 spsk kokosolie
25 g nødder (jeg brugte valnødder og mandler, halveret)
20 g solsikkekerner

Så nemt er det:
Start med at blande havregryn, krydderier, bagepulver, salt, ingefær, revet gulerod og rosiner i en skål. Pisk æg og mælk i en anden skål. Lav nu nøddeknasen: kom honning, kokosolie, nødder og solsikkekerner i en lille skål og bland det grundigt med fingrene.
Smør en lille form/aflang form med kokosolie eller spray med bagespray. Fordel havregrynsblandingen i bunden, hæld æggemassen over og fordel nøddeknasen ovenpå.

Bag havregrøden i cirka 30 minutter ved 180 grader og lad den afkøle i 5 minutter, inden du fx spiser den med skiver af æbler og en smule mælk.




Anna <3

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser det indbydende og lækkert ud! Jeg har prøvet at bage havregrød før, men det har været som morgenmad og jeg har aldrig tænkt over at putte andre smagsgivere i som fx gulerod - det ligner jo en lækker kage! Det må jeg prøve :D

    Anna - wonderwomanwannabe.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna,
      Mange tak for den søde kommentar - det smagte virkelig lækkert! Du må helt sikkert prøve det ;-)
      - Anna

      Slet