Sider

tirsdag den 29. april 2014

Asiatisk Sommer Laks

Laks er en af mine favoritretter, faktisk en af mine mange livretter… for jeg har virkelig mange! Men hvordan skal man også kunne vælge én livret, når der er så meget, der smager så godt?

Men der er simpelthen ikke meget, der slår et godt stykke laks med noget lækkert tilbehør, især her om sommeren. Det er jo simpelthen så nemt at lave.
Min favorit måde at få laks på er meget enkel, nemlig revet citronskal ovenpå og så ind i ovnen, men denne gang ville jeg prøve noget nyt. Topping/marinade består af purløg, koriander, chili, ingefær, lime og soja - og det her kunne nemt blive en asiatisk konkurrent til den enkle variation med citronskal.


Asiatisk Sommer Laks
        4 personer

4 stk laksefileter uden skind
1 håndfuld koriander
1 lille håndfuld purløg
1 chili
1 lille stk ingefær
2 spsk indonesisk soja (det er tykkere end normal soja) 
saft fra 1/2 lime

Så nemt er det:
Start med at lave marinade/topping. Hak koriander og purløg fint. Halver chili, fjern kerner og hak den. Skræl ingefær og riv det fint. Du skal bruge 1 spsk revet ingefær. Bland hakket chili, koriander, purløg, limesaft og indonesisk soja i en skål. Kom bagepapir i en form, læg laksefilterne ved siden af hinanden nede i og fordel marinaden over - gnub gerne forsigtigt ind i laksen.
Bag laksefileterne i cirka 12 minutter ved 200 grader.

Laksen blev serveret med (de første) nye, kogte, danske kartofler vendt med lidt krydderurter, olivenolie, citronsaft, salt og peber og lidt pak choi stegt i lidt olivenolie i et par minutter ved høj varme.



Håber I nyder de sidste solskinsdage i denne omgang,
Knus Anna <3

2 kommentarer:

  1. Jeg følger ivrigt med på bloggen :-)

    Jeg er selv stifter af en nytænkende yogablog, som måske ville være noget for dig? www.cathrineyoga.dk

    Kh Cathrine Koefoed :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre!
      Jeg skal nok kigge forbi :-)
      Knus Anna

      Slet