Sider

søndag den 12. januar 2014

Friske forårsruller med en seriøst god dip

Friske forårsruller med bl.a. mango, avokado, kylling og gulerødder
Jeg smagte friske forårsruller for et eller 2 år siden, og der var jeg faktisk ikke særlig vild med dem - syntes de der rispapirsruller var noget lidt sjovt noget. Men nu måtte jeg prøve igen, og nu er jeg helt vild med dem! Det er super lækkert, nemt at lave + rigtig hyggeligt at sidde om bordet og rulle sin egen rulle. Det ligger let i maven og smager super godt med forskellige konsistenser og den lækre dip, jeg lige biksede sammen.

Dippen består af soya, peanutbutter, limesaft, chili og revet ingefær - den er altså virkelig prikken over i'et! (se dippen på nederste billede, og tro mig… Den smager altså meget bedre end den ser ud)
Min familie var ret begejstret :-)

Inden i rispapirsrullen har jeg kommet kylling, spidskål, gulerødder, forårsløg, mango og avokado, men du kan bruge lige, hvad du har lyst til. Jeg vil ihvertfald anbefale mango og avokado, da det giver både en god smag, men også saftighed.
Jeg har lavet en lille step-for-step guide nedenunder, så du kan se, hvordan du kan folde rullerne.

Tip: skær kylling og grønsager i lange, tynde strimler. Så er det lettere at samle og spise rullen.

Friske forårsruller med lækker dip
              til 4 personer

12-16 rispapir (jeg købte dem i Super Best)
en bakke kyllingefileter
grønsager efter ønske, eller hvad man nu lige har i køleskabet, fx:
mango
avokado
gulerødder
spidskål
foråsløg

Dip: 
en lille dl soya
en spsk peanutbutter
1-1,5 lime
1 chili
1 stort stykke ingefær

Så nemt er det: 
Start med at skære kyllingen i tynde, lange strimler (husk at de "hæver" lidt, når de bliver stegt). Steg dem på panden i lidt olivenolie. Tiden afhænger lidt at, hvor tykke dine strimler er, men det tager ikke særlig lang tid.
Skær imens grønsager i lange, tynde strimler.
Brug en ske til at blande soya, peanutbutter, lime, finthakket chili og revet ingefær i en skål. Du skal ligesom mase peanutbutteren ind i soya'en med bagsiden af skeen. Smag til med ekstra limesaft.

Sæt en bred skål (rispapiret skal kunne ligge i) med varmt vand frem på bordet sammen med skåle med grønsager og kylling. Del også dippen op i 4 skåle, så man har sin egen.
Så kan folk selv bygge og pakke deres ruller.
Læg et rispapir ned i skålen med det varme vand ét ad gangen til det er blødt.
Nedenunder kan du se en lille step-for-step guide til, hvordan du kan folde rullen:






Håber I vil kunne lide det
Anna <3

1 kommentar: