Det her en en super nem, sund og rigtig lækker is. Den er syrlig fra brombærrene, sød fra bananen, cremet fra skyren og så har den lige en lille smag af hyldeblomst. Isen er perfekt som en sund dessert eller som en god eftermiddagssnack. Det eneste isen kræver er, at du ligger banan og brombær i fryseren dagen før, og så er det bare at blende :-)
Det er en is, der smager så godt, at man kunne tro at den er usund, men det er den overhovedet ikke.
(2 personer - 2 min (aftenen før) + 3 min)
Du skal bruge:
1,5 banan
2 håndfulde brombær
1 stor spsk skyr (eller græsk yoghurt, A38 eller lignende)
En sjat hyldeblomstsaft
Et par dl mælk (prøv dig frem)
Så nemt er det:
Aftenen før skal du skære banan i skiver og lægge det i en pose sammen med brombær. Læg posen i fryseren.
Næste dag tager du posen op og blender frugten med skyr, hyldeblomstsaft og mælk. Jeg brugte en stavblender, men du kan også bruge en blender. Det er meningen, at det skal være en "meget tyk smoothie" eller konsistens som soft ice. Du skal komme mælk i lidt ad gangen og så stoppe, når du har den ønskede konsistens.
Server i 2 skåle og spis løs med en ske med god samvittighed.
Hvis du er vild med sund is, så kan du også kigge på denne her opskrift
Anna <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar