Du kan helt selv bygge din salat, men jeg vil anbefale ihvertfald at putte avokado, tranebær og vindruer i, som passer rigtig fint sammen med perlespelt. - Nødder ville heller ikke være så dårligt, og især ikke cashewnødder.
*Hvis du ikke har perlespelt, kan du bytte det ud med bulgur, quinoa, grove ris, grov pasta, butterbeans osv. Der er uendelige muligheder...
(Til en person - 25-30 minutter)
Du skal bruge:
Ca 100 g perlespelt
10 vindruer
1/2 gulerod
3 cherrytomater
Ca 5 cm agurk
15-20 tørrede tranebær
Lidt citronsaft
1/4-1/2 avokado
Så nemt er det:
Start med at koge en vand i en gryde med lidt salt, når det koger hælder du perlespelten i. Det skal koge i ca 20 minutter. (Perlespelten skal stadig have bid, når de 20 minutter er gået). Skær imens vindruer og tomater i halve og gulerod, avokado og agurk i tern. Når perlespelten er færdig, skal du hælde vandet fra dem og sætte dem til at køle af. Jeg stillede dem i vinduet. Når de har kølet af (til de er mellem lun og kold) skal du blande det med grøntsager, frugt, tranebær og lidt citronssaft. Du kan evt komme lidt salt på.
Sæt dig ud i solen og nyd din sunde mad eller tag det med i skole eller på arbejde næste dag ;-)
Anna <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar