Sider

søndag den 11. maj 2014

Jeg skal i tv imorgen! + Inspiration til Mors dags gave

Dette indlæg består af 2 dele, en lille nyhed og ideer til Mors dags gave eller din egen lækkersultne mave ;-)

Allerførst vil jeg nemlig fortælle jer, at jeg skal i direkte tv imorgen! Jeg skal ind og lave mad med kokken Claus Holm i programmet 'Go Appetit' - så hvis du vil se med, så er det kl 17.20 på TV2 :-)

Nu til anden del. Det er nemlig mors dag i dag, så hvis du stadig lige vil nå at lave en spiselig gave til din mor (eller hvis du bare er lidt lækkersulten), så kan du se et par ideer nedenunder. De kan alle pakkes ind, og der er heldigvis nok til, at du også kan spise et par stykker selv ;-)


Macarons med chokoladeganache
Elsker din mor chokolade? Så kan du forære din mor nogle små, sprøde macarons med en midte af trøffelchokolade. Find opskriften her: Chokolademacarons med chokoladeganache.




Karameller med havsalt
Er din mor vild med karameller? Så skal du forære hende disse hårde flødekarameller, som smager ret meget af Werther's Original, bare med et drys havsalt på toppen. Find opskriften her: Karameller med havsalt.



Lakridskys
Er din mor mere til lakrids? Ja så skal du helt sikkert give hende disse små, sprøde kys med en skøn smag af lakrids. De er perfekte oven på is eller som en lille sød snack. Find opskriften her: Lakridskys





Rocky Road
Er din mor derimod vild med lidt forskelligt? Så skal du helt sikkert give hende disse chokoladefirkanter med skumfiduser, dumle og ristede mandler. Jeg lover, hun bliver glad. Find opskriften her: Rocky Road


Sunde daddeltrøfter med mandler
Hvis din mor derimod prøver at holde den lidt slankere linje, uden at gå på kompromis med smagen, så skal du helt klart give hende disse daddeltrøfler med ristede mandler. De smager som slik! Find opskriften her: Daddeltrøfler

Håber du fik lidt god inspiration, og at vi måske ses på den anden side af tv-skærmen imorgen?

Knus Anna <3 

6 kommentarer:

  1. Kan love dig for, at vi ses på den anden side af tv-skærmen i morgen! Jaaaaaaaaaa, jeg glæder mig, søde Anna <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er bare så sød Katrine <3

      Slet
  2. Øv bøv, så først nu at du har været på tv2, tillykke med det! Det ville jeg gerne have set. De der rocky road MÅ jeg bare prøve :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv Heidi - men det gik rigtig godt! Mange tak :-)
      De er simpelthen så gode og utrolig nemme, så det bliver du nødt til at prøve
      Knus Anna

      Slet
  3. Hej Anna.

    Jeg hedder Louise. Jeg fandt din blog engang, hvor jeg skulle bruge en opskrift på bananpandekager - og har fulgt med siden - det er nok et års tid. Både min kæreste og jeg elsker at lave mad, og vi har prøvet at lave flere af dine ting - bl.a. cookies og 'grødkagen' til brunch. Vi så også din tv-optræden igår, og idag har vi fået fisk. Dog lidt frække rødspætter i panko, men stadigvæk fisk og grønt :-)
    Vil blot give dig et skulderklap fra Nørrebro og sige, at din blog er rigtig fin og inspirerende - keep up the good work! :-)

    Mvh, Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise.
      Mange tak for en skøn besked! Det er altid dejligt at vide, at der er nogle derude, der følger med. Jeg elsker at høre, når der er nogen, der prøver mine opskrifter :-)
      Det lyder lækkert - jeg er også selv ret vild med pankorasp.

      Knus Anna

      Slet