Hvem kunne ikke tænke sig en kugle af denne is? |
Hvis du ikke er så vild med lakrids, kan du sagtens komme andre smagesgivere i i stedet for. Jeg skal ihvertfald arbejde videre med ingredienser som bær, chokolade, cookie dough, karamelliserede nødder... Åhh der er jo så mange gode valgmuligheder!
"Desværre" er isen utrolig nem at lave, så jeg kommer jo nok til at lave den igen snart ;-)
Uimodståelig Lakridsis
giver ca. 1 liter
1,5 dl sukker
2 bæger pasteuriserede æggeblommer (svarer til 4 blommer)
300 ml. mælk (jeg brugte letmælk)
200 ml. piskefløde
2 tsk raw lakrids pulver (Johan Bülow)
1 spsk lakridssirup (Johan Bülow - kan udelades)
Så nemt er det:
Start med at piske sukker og æggeblommer luftigt (sukkeret skal være opløst) - det tager et par minutter. Kom mælken i lidt ad gangen, mens du pisker. Pisk fløden stiv i en anden skål. Vend den forsigtigt i æggemassen.
Kør massen på en ismaskine*. Imens isen kører rundt drysser du lakridspulver i (det er også her du tilsætter andet fyld eller smagsgivere, hvis du ikke vil have lakrids).
Når isen er som tyk softice, kommer du det i en beholder. Fordel lakridssiruppen over isen i tynde stråler og "Swirl" det rundt ovenpå isen (se billede nedenunder). Du kan sagtens spise isen med det samme, men jeg satte beholderen i fryseren i nogle timer for at få endnu mere is-konsistens.
*Isen bliver bedst på ismaskine, men hvis du ikke har sådan en, kan du komme den i en beholder og derefter i fryseren - bare husk at rør i isen ca. hver halve-hele time, indtil konsistensen af som softice, for at undgå iskrystaller. Kom så først lakridssirup på, når konsistensen er tyk.
Hvilken is er din favorit-is?
Anna <3
Hej Anna - jeg faldt lige præcis over din blog i dette øjeblik :)
SvarSletHvor køber du de lakrids-ting?
Og når jeg ikke har en is-maskine, risikerer jeg så ikke at is-massen klasker sammen?
Jeg har lavet is mange gange, men altid med kun æggeblommer og fløde (plus sukker osv).
Tak for din kommentar :)
Hilsen Vivi
Hej Vivi, tusind tak for din besked - det er virkelig en lækker is!
SletJeg har købt lakridspulver + -sirup hos en specialforretning i Roskilde, men du kan få det mange steder, fx i vin- eller specialforretninger. Det gør bare hele forskellen!
I forhold til ismaskine så bliver en is altså bedst med sådan en, det kan man ikke rigtig komme uden om. Ismassen klasker ikke sammen, men der kan være en risiko for, at den bliver en smule krystalliseret, når man ikke bruger ismaskine. Du kan dog læse mit råd ovenover i indlægget, hvor der står, hvad du kan gøre, hvis du ikke har ismaskine. Håber du finder ud af det :-)
Knus Anna
ps den ser vrkelig lækker ud!!
SvarSletUhm, sommerstemning med ske!
SvarSlet- Anne
Lige præcis Anne ;-)
SletHej Anna er det raw lakridspulver eller fint lakrids pulver ?
SvarSletHej, jeg har brugt raw lakridspulver ;-)
SletKnus Anna