Kagen er fyldt med sommerlige, let syrlige rabarber, sød marcipan og knasende mandler på toppen. Den er både god friskbagt og lun fra ovnen, men også efter en dag i køleskabet, så du kan sagtens lave kagen dagen før. Server den evt. med en kugle vaniljeis, en klat cremefraiche eller skyr, som går rigtig godt til kagen.
Tip: du kan sagtens komme vanilje i dejen, bruge andre former for frugt, fx bær, blommer eller pære og drysse med fx hasselnødder eller valnødder. Der er mange gode muligheder!
Rabarberkage med marcipan og mandler
til ca. 10 personer
150 g blødt smør
190 g sukker
3 store æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
75 g marcipan
ca. 180 g rabarber
en lille håndfuld mandler
Så nemt er det:
Start med at piske smør og sukker sammen. Tilsæt et æg ad gangen. Bland mel og bagepulver og rør det i smør-sukkerblandingen. Riv marcipanen groft på en rivejern og rør 2/3 i dejen. Kom bagepapir i en form (du kan også bare vælge at smøre formen med smør og undlade bagepapir) og hæld dejen ned i. Skær enderne af rabarberstilkene og smid dem ud. Skær rabarberstilkene i små bider/tern. Hak mandlerne groft. Fordel rabarberstykkerne ovenpå dejen og tryk dem lidt ned i dejen, man skal stadig kunne se dem (se billede nedenunder). Drys med resten af det revne marcipan og de hakkede mandler.
Bag kagen i 40-45 minutter i ovnen ved 175 grader.
Lad kagen køle af.
inden ovn |
Hav et par dejlige sommerdage,
Knus Anna <3
Hvor ser den lækker ud :) overvejer at lave den til min familiefødselsdag i næste weekend :) kan du huske hvor stor formen er som du har brugt? :) knus
SvarSletps. lækre opskrifter du har!
Mange tak Louise for en dejlig besked,
SletKagen er ret god! Jeg har brugt en kvadratisk form, cirka 23x23 cm
- vil meget gerne høre, hvad du synes om den ;-)
Knus Anna