Da jeg vågnede imorgen, havde jeg sindssygt meget lyst til suppe, og især da jeg så, hvor meget det blæste udenfor, bestemte jeg mig for, at det skulle være dagens projekt. Projekt og projekt kan man vel ikke kalde det, da det faktisk ikke tog særlig lang tid at lave, og så var det bare meget mere spændende end en kedelig rugbrødsmad. Denne suppe er lavet på kartofler og gulerødder, og den passer super godt til en kedelig, kold og blæsende dag, som idag. Det gode er, at du kan variere den fra gang til gang, og putte andre lækre grønsager i som rødbede, knoldselleri, pastinak osv.
(Til 2 personer - 45 min)
Du skal bruge:
4 store kartofler
3 store gulerødder
1 løg
Vand
2 spsk olivenolie
Salt og peber
Oregano
0,5 grønsagsbouillon-tern
Sambak olek (kan udelades, eller erstattes med chili)
Brød
Så nemt er det: Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i tern. Skræl løget og skær det fint ud. Svits løget i en gryde med lidt olivenolie og hæld gulerod- og kartoffeltern ned i gryden. Hæld varmt vand i så det dækker, og kog det med låg på til ternene er møre, ca 25 min alt efter hvor store dine tern er. Når kartoffel- og gulerodsternene er møre, skal du hælde vandet fra, men gem det i en skål ved siden af. Blend ternene og tilsæt vand indtil suppen har den konsistens, du bedst kan lide. Sæt gryden tilbage på varmen og krydr nu med masser af salt og peber, oregano, sambak olek og den halve grønsagsbouillon-tern. Smag dig frem, for suppen kræver ret meget salt.
God weekend!
Anna <3
Ser lækkert ud!
SvarSletHar lige fået min første giveaway på min blog - et selvdesignet iPhonecover -
Kig forbi! :)
silleagerskov.blogspot.com